|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
I 2011 opføres
Jels Vikingespil fra
fredag den 1. juli -
søndag den 17. juli.
Eftermiddagsforestilling
søndag den 3. juli.
Ingen forestilling
søndag den 10. juli.
|
|
|
   |
|
|
|
|
|
|
Publikum kunne lide de sjove bemærkningerGodt 17.000 tilskuere har brugt en sommeraften på at se Jels Vikingespil. Det er flere end sidste år. Og 2739 af dem har nydt en vikingebuffet i Valhal. Dette tal er også højere end i 2008. De forskellige salgsboder melder heller ikke om synlige bivirkninger af finanskrisen.
Formanden for vikingespillet, Janus Lynggaard er foreløbig godt tilfreds, selv om regnestykket endnu ikke er gjort op. Men det tyder da på et overskud, siger han efter det stående bifald, da den sidste forestilling var slut. Omsætningen ligger mellem 2,5 og 3 millioner.
- Det er nu fjerde sæson med instruktør Michael Asmussen og mon ikke aftalen med ham kommer i hus, så han næste år kan afslutte trilogien med den danske kongerække, siger formanden og gnider sig tilfreds i skægget.
Efter tilskuerantallet at dømme ser det ud til, at det faldt i publikums smag med de moderne bemærkninger som "ligeberettigelse i kongehuset" og vikingen der var på ”tålt ophold” samt ikke mindst svenskekongens bemærkning om, at Nordsøen intet var værd, da det kun var noget sort klistret skidt, der var i den. Og naturligvis må man ikke glemme "Stein fra Bakkerne" som var en rigtig grim viking, der intet ejede og havde store problemer.
Med alle disse krydderier kan man kun forvente et sjovt og spændende vikingespil også i år 2010.
 Formanden for Jels Vikingespil, Janus Lynggaard er godt tilfreds med det foreløbige resultat.
Lagt online kl. 08:07 den 20. juli 2009 |
|
|